Løbet løbsk

SF:Skal det nu gå ud over de ældre, at Socialistisk Folkepartis Ole Sohn ikke kan finde de 15 milliarder ved at arbejde 12 minutter ekstra? Nu foreslår han, at hjemmehjælpere skal levere post til de ældre medborgere, der er bevilget hjemmehjælp. Det vil betyde, at der går tid fra de ældre til den praktiske og personlige hjælp, samt udhuler de 300 mio. kr., som Dansk Folkeparti har givet til at forbedre plejen af de ældre. Hjemmehjælpere er gode til at yde hjælp til vores ældre - ikke til at gå med post. Det lader vi postbuddet om i Dansk Folkeparti, og jeg kan ikke se, at det sparer noget som helst. Ovennævnte løsning på besparelse er endnu værre end de 12 minutter i "Fair Løsning", der skulle give en besparelse på 15 mia. Det var trods alt et godt reklamestunt, der beviste, at man trods alt havde fantasi, men jeg må konstatere, at fantasien er løbet løbsk hos Ole Sohns Socialistiske Folkeparti.