Løbetosser fra kyst til kyst

Godt 400 løbere deltager i Coast to Coast fra Vesterhavet til Palmestranden i Frederikshavn

Rico Eiersted, Christian Bak og Kent Jørgensen, tre af ?løbetosserne bag Coast to Coast-løbet på fredag. ?Arkivfoto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Rico Eiersted, Christian Bak og Kent Jørgensen, tre af ?løbetosserne bag Coast to Coast-løbet på fredag. ?Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

VENDSYSSEL:Startskuddet lyder på fredag. Præcis klokken 22.22, når solen lægger sig til ro i Vesterhavets bølger, løber godt 400 løbetosser så østpå med kurs mod Palmestranden, hvor de venter på, at solen igen står op over Kattegat.

Det lyder som en tosset idé, og det ér det.
Idéen opstod i hovederne på nogle motionsløbere fra Taars, men da det kom til stykket, var der kun én enkelt løber mødt frem til start på stranden ved Skallerup Klit.
Han hedder Kent Jørgensen og er fra Hjørring.
- Jeg løb turen. Min kone kørte med ud til Vestkysten, hvor vi så solen gå ned klokken 22.22, og klokken 04.16 sad vi på Palmestranden og så solen stå op, fortæller Kent Jørgensen.

Turistattraktion

Den historie har han i nu ét år underholdt sine løbevenner med, og godt 400 løbere er blevet bidt af idéen om det helt specielle midsommerløb, der nu er blevet en turistattraktion.

Flere af deltagerne har booket sig ind i Skallerup Klit Feriecenter og på Nordstrand Camping i Frederikshavn.

Øl, pizza og pandekager

Det bliver ikke et traditionelt motionsløb med tidtagning og præmier til de hurtigste. Coast to coast, som løbet hedder, er et socialt løb med indlagte pauser.

- Løberne bestemmer selv, hvilken rute, de vil løbe, men vi har lagt en primær rute med depoter undervejs, fortæller Kent Jørgensen.
Ved SuperBest i Højene er der for eksempel varm pizza til løberne.
Ved ammunitionsarsenalet Denex i Elling er der varme pandekager, og ølentusiasterne fra Hjørring serverer smagsprøver på forskellige øl.
Og nu vi snakker om øl, så er der fremstillet en speciel ”coast-to-coast-øl” - med saltvand fra både Vesterhavet og Kattegat ...
Starten er for enden af Midsommervej, hvor ellers, på stranden ved Skallerup Klit Feriecenter, og Løkken Sortkrudtslaug har lovet at skyde løbet i gang.
Distancen er, ja, afhængig af ruten, men mindst 50 km, og synes man, det er lige i overkanten, kan man stille op i kategorien Bike & Run, hvor to deltagere deles om en cykel, uden bagagebærer, og skiftes til at løbe og cykle.

Også kajakroere med

Vel fremme ved Palmestranden kan løberne gå i bad og klæde om i roklubben og kajaklubbens lokaler, og Frederikshavn Kajak Klub deltager også i midsommerfesten med seks-otte kajakroere, som tager den rundt om Grenen og ned langs Kattegatkysten til Palmestranden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder uden strøm - beboere hørte stort brag
Luk