Aalborg

Løbsk vandscooter spreder skræk

En herreløs vandscooter spredte nærmest panik på Palmestranden ved Frederikshavn, da den ved 20-tiden i aftes drønede op på stranden efter at have sejlet herreløs rundt på må og få et stykke tid.

Adskillige strandgæster ringede til politiet, og både marinedistrikt, søredningstjeneste og flådestation var i aktion, da politiet kunne afblæse: Føreren var fundet i god behold. Hans nødstop virkede ikke, og han var faldet af scooteren i farten og var svømmet i land.