Løchte slog Kristian Pless

Undertippede Frederik Løchte Nielsen slog overraskende Kristian Pless i kvartfinalen ved Købstædernes ATP-Challenger i Kolding.

Frederik Løchte Nielsen tabte i første runde af Stcokholm Open.
Foto: Scanpix

Frederik Løchte Nielsen tabte i første runde af Stcokholm Open. Foto: Scanpix

Det kører fortsat ikke for Kristian Pless på tennisbanerne, og fredag tabte han for anden gang på 14 dage til en dansker. I forrige weekend var det Kenneth Carlsen, der slog ham ud af kvalifikationen til Stockholm Open, og fredag aften var det så Danmarks tredjebedste spiller Frederik Løchte Nielsen, der fik Pless ned med nakken. Barnebarnet af den tidligere Wimbledon-finalist Kurt Nielsen, vandt første sæt med 6-3, men Kristian Pless kom tilbage og vandt andet sæt med 7-5. Det lod Frederik Løchte Nielsen sig dog ikke ryste af. Han vandt det tredje og afgørene sæt med 6-3 og er dermed klar til sin første semifinale nogensinde i en Challenger-turnering.