Løft ud af trummerum

En af de sidste dage af november døde Jørn Utzon, 90 år gammel. Sit ry som en af verdens mest sublime arkitekter fik han, da han vandt konkurrencen om et operahus i Sidney i 1957. Opførelsen af bygningen blev både en brusende succes og en nådesløs udskillelse, - på dén måde indgår arkitektfaget i et samspil med det omgivende samfund, som er langt mere barsk og hårdtslående end f.eks. billedkunstnere, komponister og forfattere.

Det er fantastisk at tænke sig, at vi her i Aalborg liiiiige nåede at få opført Utzon Center, mens Jørn Utzon stadig levede og kunne deltage i processen. Han var ikke til stede ved indvielsen og nåede ikke ved selvsyn at opleve huset. Men at bygningen blev tegnet og opført i hans levetid gør en stor, stor forskel. Han var med i planlægningen og positiv over for tanken om, at et hus blev viet til hans værk, og at hans tegningsarkiv blev gjort tilgængeligt for offentligheden. Han stod ved, at barndomsbyen Aalborg havde haft betydning. Ikke mindst hans far, Aage Utzons virke på Aalborg Skibsværft og sejladserne på Limfjorden udgjorde vigtige trædesten i Jørn Utzons æstetik og senere arbejde. Også Alvar Aalto var en gammel mand, da Nordjyllands Kunstmuseum blev indviet. Men hans glæde ved at få opført en bygning i Danmark var stor, han deltog i åbningen af museet i 1972, men døde året efter. Det gør en stor, stor forskel, at Alvar Aalto stadig levede, da museet blev færdigt. Der gik jo mange år, fra konkurrencen om huset blev vundet af Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël, til huset stod færdigt. Der gik 15 år, men så stod bygningen der også i al sin originalitet og tidsløshed. Et kært amerikansk familiemedlem har netop været på besøg; hans rundtur til seværdighederne blev i år lidt længere end før. Nu var ruten: Gug Kirke, Nordjyllands Kunstmuseum, Jens Bangs Stenhus og Utzon Center. Stor begejstring - ikke mindst fordi han kom via Paris, hvor en anden markant dansker, Johan von Spreckelsen, har vist sit mesterskab med Menneskehedens Triumfbue i – ja, en åben konkurrence! Anprisning af disse bygningsværker er fortjent, fordi de giver herlighedsværdi til vores hverdag. God arkitektur er som et løft ud af hverdagens trummerum, et løft, som kun den gode kvalitet kan gi". Den gode kvalitet er langtidsholdbar. Tænk at kunne skabe noget så enestående som rum, der overlever én selv, - tænk at kunne give form til det store sug, det flotte indtryk og de gode oplevelser? Jeg synes, at både Utzon, Aalto og Spreckelsen kunne noget med at kombinere det originale med det naturlige. Der er en naturlig logik i bygningsproportioner, i materialer, i funktioner. Men dertil kommer, at der tilføjes løsninger, som fuldstændig sublimt og uventet løfter bygningerne ud over det konventionelle og kedelige. Som gør dem interessante, som gør dem uforglemmelige. For at få de unikke løsninger på bygningsværker som Aaltos kunstmuseum, Utzons operahus og Spreckelsens monument skulle man over åbne konkurrencer, hvor eneren, geniet, til omgivelsernes forbløffelse pludselig manifesterede sig. Stor kunst er fantastisk! Nina Hobolth er direktør for Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg. Kunsthistoriker, altædende kulturforbruger og opsøgende i forhold til både den ældre og samtidskunsten. Har hjemmeboende ægtefælle, tre fraflyttede børn og fem børnebørn.