EMNER

Løgne hjælper de store byggeprojekter i gang

Professor Bent Flyvbjerg er ikke bromodstander.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Her er beviset: Bent Flyv­bjerg har selv bygget broer, blandt andet Lillebæltsbroen. Privatfoto

Og skulle nogen være i tvivl, fremlagde han bevis med et temmelig gammelt foto af sig selv som brobisse på Lillebæltsbroen. Faktisk har han også været med til at bygge flere andre broer som ung studerende. I dag beskæftiger han sig med byggerier fra en noget anden vinkel. Han står i spidsen for international forskning, der prøver at finde årsagerne til, at budgetterne bliver overskredet i ni ud af ti såkaldte megaprojekter. Eller som en af de mange tilhørere i det sommervarme auditorium formulerede det: Det vi har alle sammen har vidst, men ingen ansvarlige villet tale om - det er nu gjort videnskabeligt og dermed umuligt at komme udenom. Foruden overdreven optimisme peger Bent Flyvbjerg på fejlslagen, men bevidst underbudgettering. Det hedder i doktorafhandlingens pæne sprog "strategisk misrepræsentation", men det kunne også hedder "bevidst misinformation" eller mere direkte "løgn. Underbudgettering Melodien er kendt fra snesevis af projekter. Bent Flyvbjerg har beskæftiget sig med jernbaner, veje samt faste forbindelser som broer og tunneler, og mønsteret er det samme: Både ansvarlige ministre, deres embedsværk og konsulenter er skyld i underbudgetteringen og ser stort på risici. I næste led er det entreprenørerne, der også har stærke incitamenter til at underbudgettere og kun svage incitamenter til ikke at gøre det. Men der er ikke tale om konspiration, der er tale om kultur - og det er endnu værre, understregede Bent Flyvbjerg. Resultatet bliver ofte en omvendt darwinisme, hvor de ringeste projekter overlever. Jernbanetunnellen under Storebælt blev fremhævet som et eksempel på et projekt, der aldrig burde være bygget. Den skulle have fulgt vejbroen. Tre punkter Men at påvise fadæserne er ikke nok for en videnskabsmand, der gerne vil forandre verden. For at stoppe raden af økonomiske skandaler foreslår den nye dr.scient. derfor tre punkter: For det første skal projektmagere holdes ansvarlige, i ekstreme tilfælde personligt, men oftere selskabet eller myndigheden. En model kan være at lade de lokale myndigheder hæfte for en stigende grad af udgifter over det budgetterede. For det andet skal der bruges prognoser, baseret på erfaringer - og med indbyggede reserver. Det bliver praktiseret i metroen i Madrid, og det kan andre også gøre, mener Bent Flyvbjerg. Og for det tredje skal Finansministeriet være en slags overkontrollør, som sikrer en bedre styring af projekterne. I samarbejde med Cowi har Bent Flyvbjerg udarbejdet en erfaringsbaseret budgetmetode, og den bruges til større projekter i Storbritannien, Holland og snart i Schweiz. Råt kød Blandt fredagens opponenter var Kaj V. Holm, finansdirektør for Sund & Bælt. Han anerkendte budgetproblemerne som alvorlige, men han var langt fra tilfreds med Flyvbjergs forslag. Han pegede på andre muligheder: - Det er vigtigt med en stærk og kompetent bygherreorganisation, straks et projekt er besluttet. Samtidig var det en mulighed med en to-delt beslutningsproces - så kunne man beslutte at lave en gennemgribende forundersøgelse. Den vil give grundlag for den endelige beslutning. At indbygge en reservekapital troede han ikke på: Den ville entreprenørerne opfatte som løver opfatter råt kød. Med doktorafhandlingen er Bent Flyvbjerg dobbelt doktor: Han blev dr.techn. i 1991 på afhandlingen Rationalitet og magt. Det skortede heller ikke på forslag til et tredje emne ved fredagens forsvar. Og Lillebæltsbroen, hvor professoren selv var med til at lægge asfalt? Det projekt holdt budgettet. soeren.bak@nordjyske.dk