Løgstør får en muslingesang i aften

LØGSTØR:I aften er der premiere på en ny sang som byrådsmedlem Ole Pedersen har skrevet til den muslingsfestival, som afholdes i Løgstør fra 4. til 9. juli. Ole Pedersen går i aften på scenen på Kunsttorvet på havnen i Løgstør, hvor han vil synge sangen. Musikken leveres af Michael og Morten Kristensen. Det er planen, at der senere skal indspilles en CD med sangen. Musikarrangementet i aften er det første af en lang række musikalske arrangementer hen over sommeren på Kunsttorvet. Frem til 1. setpember vil der hver torsdag være musik på programmet på scenen. I første omgang er der opstillet en midlertidig scene, men Løgstør Kommune har givet håndslag på at stille en permanent scene op, så den kan bruges fra starten på muslingefestivalen.