EMNER

Løgstør Garden jagter penge til nye uniformer

LØGSTØR:Selvom Løgstør Garden fra mange sider har fået økonomisk håndsrækning i forbindelse med ønsket om at få nye uniformer, så mangler garden stadig penge, før ønsket kan opfyldes. Det sagde formand Susanne Berg på gardens generalforsamling, hvor hun oplyste, at der er indhentet to tilbud på nye uniformer. Det ene lød på 300.000 kr., mens et andet lød på 120.000 kr., hvor garden så skal investere i sko og hatte ved siden af. Garden har nu fået 60.000 kr. ind i gaver, så der er et stykke vej endnu. Susanne Berg sagde, at garden i pinsener hyret til en arrangement 300 km. syd for Paris. Hun så også tilbage på garden 30 års jubilæum, der blev markeret med en stor koncert i Løgstør. Susanne Berg fortsætter som formand, næstformand er Hanne Busk, kasserer Gitte Fredsgaard, sekretær Margit Dahl og Randi Nord står for uniformer. Løgstør Garden har i senest fået 5.000 kr. til uniformer fra en privat anonym giver. - Det er altid dejligt, når der i oplandet bliver tænkt på Løgstør Garden, siger Susanne Berg, Garden er i fuld gang med at øve, til både sommerturen i pinsen og til DM i Århus. Så det ville jo være dejligt, om de nye uniformer kunne tages i brug til disse arrangemente, siger hun. Løgstør Garden spiller i øvrigt mandag til åbent hus hos Gunner Jensen i Raunstrup.