Løgstør-herrer hev flot sejr hjem Skade gav LHK-damer nederlag SBV-sejr i de sidste minutter

} HÅNDBOLD: - Vi spillede nok den bedste kamp i denne ssæson. Sådan lyder det fra Knud Zimmer, der er holdleder for Løgstør Håndboldklubs bedste herrer i jyllandsserien efter holdets indsats mod Holstebro i den forløbne weekend. Løgstør hev på hjemmebanen en 30-27 sejr hjem mod Holstebro efter 13-13 i pausen. Første halvleg var en smule rodet med en del tekniske fejl, men til gengæld bød anden halvleg på noget af det bedste håndbold som Løgstør-holdet har præsteret i denne sæson. - Nerverne var væk og de unge spillere viste meget flot spil. Der blev kæmpet bravt, siger Knud Zimmer, der især fremhæver målmand Jacob Gregersen og Jonas Røge for suveræne indsatser. Målscorere: Jonas Røge 9, Martin Nørager 8, Mikkel Jensen 4, Jens Gregersen 3, Mads Kristensen 2, Kent Tetzlaff 2, Jan Jensen 1 og Lasse Pedersen 1. } HÅNDBOLD: En skadet Charlotte Zimmer i starten af anden halvleg betød nederlag til Løgstør Håndboldklub bedste damer i weekendens hjemmekamp mod Aars HK. Løgstør tabte 21-17 efter at have ført 10-9 i pausen. - Da Charlotte Zimmer pådrager sig en rygskade og Aars vælger at mandsopdække Rikke Christensen, så falder vores spil desværre sammen, konstaterer træner Henrik Sloth. Camilla Møller blev også skadet i kampen. Hun fik en fiberskade. } HÅNDBOLD: SBV`s herrer i serie 1 trak det længste strå, da holdet besejrede Aars med 26-23 efter 14-11 ved pausen. Hjemmeholdet var blot bagud en enkelt gang i kampen ved stillingen 0-1, herefter var det SBV der havde styr på kampen og hele tiden var i front med op til fire mål. Aars startede anden halvleg med at holde scoringspause i de første syv minutter, hvilket gæsterne udnyttede til at udligne til 14-14, inden SBV atter fik gang i scoringrne og igen bragte sig foran med et par mål, inden den lidt hektiske afslutning. Fem minutter før tid førte SBV med fem, inden gæsterne gik over til den offensive opdækning og fik reduceret uden at der for alvor blev spænding om resultatet. En meget stærk spillende Michael Valsted i målet havde sin store andel i sejren. Med flere store redninger på vigtige tidspunkter i kampen. Sejren gør, at SBV holder fast i placeringen i den bedste del af rækken. For SBV var målscorerne: Paw Larsen med 7 mål, Rasmus Lund, Kasper Lassen og Henrik Rasmussen alle 5, Johnny Hosbond 3 og Stefan Rasmussen 1 mål. } BREVSTEMMER: 305 i Løgstør Kommune havde stemt på brev, da fristen for at brevstemme i weekenden udløb op til Folketingsvalget i dag. Antallet er næsten det samme som ved Folketingsvalget i 2001, hvor 298 stemte pr. brev.