Løgstør IF besejrede topholdet

Det blev til en flot og fortjent 3-2 sejr til Løgstør IF over topholdet Skelund i lørdagens hjemmekamp i fodboldspillernes serie 1.

Midt i første halvleg kom hjemmeholdet foran 1-0, hvor et langt indkast blev forlænget til Toke Pedersen, der scorede halvlegens enlige mål. Toke Pedersen var på pletten igen ved 2-0, hvorefter Skelund fik reduceret til 2-1 på et flot frisparksmål. Trods to spillere i undertal fik Løgstør IF 3-1 med et flot mål efter et par driblinger. Skelund scorede derpå til 3-2 og i slutfasen var Løgstør tættere på 4-2 end gæsterne var på en udligning. - Vi spiller en rigtig god kamp og hentede en fortjent sejr i en kamp, hvor det var vanskeligt at se, at modstanderen havde en oprykningschance at spille for, siger Løgstørs træner Lars Vetter.