Løgstør mister 100 job

Løgstør mister 100 arbejdspladser fra juni næste år, når Samson Agro - en af Europas største producenter af gyllespredere - samler sine aktiviteter på en ny fabrik i Viborg.

Arbejdspladser 3. september 2004 00:36

Ifølge direktør Per Eskildsen skyldes beslutningen, at det i de kommende år er nødvendigt at øge produktionskapaciteten. - En af de vigtigste grunde til at valget faldt på Viborg er muligheden for at tilbyde alle ca. 150 medarbejdere fortsat ansættelse. Derved undgår vi at skulle sige farvel til højt kvalificeret arbejdskraft, know-how og erfaring i produktionen. Det er nemlig en væsentlig faktor for at kunne konkurrere på det europæiske marked, siger Per Eskildsen. Samtlige medarbejdere kan flytte med til den nye fabrik. Erik Schmidt, der er tillidsmand for de omkring 80 metalarbejdere i produktionen i Løgstør, siger til NORDJYSKE, at medarbejderne generelt er tilfredse med beslutningen. - Selvfølgelig er det lidt surt at skulle til at køre 60 km for at komme på arbejde. Men når andre virksomheder i stor stil rykker produktion til udlandet, så er det ikke så skræmmende at skulle køre til Viborg, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...