Løgstør Open Air gav 90.000 kr.

Løgstør Idrætsforenings ungdomsafdeling får glæde af overskud

Lasse Damsgaard
Fest og stemning ved årets udgave af Løgstør Open Air. Overskuddet går til ungdomsarbejdet i idrætsforeningen. Arkivfoto: Lars Pauli
Løgstør 1. september 2015 20:55 - Opdateret 1. september 2015 21:51

LØGSTØR: Løgstør Idrætsforening og de 250 frivillige medhjælpere, som står bag Løgstør Open Air, har grund til smil. Musikarrangementet gav nemlig 90.000 kr. i overskud.

- Vi synes, vi afholdt et helt igennem godt arrangement med en stor opbakning - lige fra dørene blev åbnet selvom vejret specielt om formiddagen godt kunne skræmme glade koncertgæster, siger en tilfreds Open Air-formand Lars Madsen.

Han kunne tirsdag aften fortælle formanden for Løgstør Idrætsforening Chris Severinsen om overskuddet på et bestyrelsesmøde i Open Air regi. Onsdag aften bliver resten af Idrætsforeningen informeret.

Løgstør Open Air er en selvstændig organisation under Løgstør Idrætsforening, som har til formål at planlægge, udarbejde og afholde koncerten i bestræbelserne på at genere et overskud, som ubeskåret skal bruges på udvikling af ungdomsarbejdet i Løgstør Idrætsforening.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...