Løgstør Skattefar på overarbejde

} Regeringens forårspakke med lavere personskat giver travlhed rundt om i landets skatteforvaltninger og således også i Løgstør. Der skal udskrives nye forskudsopgørelser og skattekort, og derfor må skatteforvaltningen lukke for ændringer af forskudsregistreringen fra 29. april til 3. maj, begge dage inklusiv. Skal der laves ændringer, må det altså klares senest i morgen eller fra 4. maj. De nye forskudsopgørelser med skattekort sendes ud i perioden 6.-18. maj.