Fodbold

Løgstør stadig ubesejret

LØGSTØR:Det unge Løgstørmandskab i fodboldspillernes serie 1 er stadig ubesejret efter ni kampe. Lørdag eftermiddag sikrede holdet sin sjette sejr, da de ellers ikke uefne Asaa B blev besejret 4-2 på egen boldgade. - Til kampen havde jeg givet Simon Røge, Christian Skriver og Kenneth Frederiksen chancen fra start, og jeg skal love for alle tre kvitterede for tilliden med en stor kamp. Hele holdet skal dog roses for en rigtig stor kamp, siger en yderst tilfreds træner Kenneth Cortsen, der betegner indsatsen som klasse. Efter knap et kvarters spil var Kenneth Frederiksen på pletten til 1-0. Denne føring holdt dog ikke længe, da banens mindste udlignede på et hovedstød efter hjørnespark. Christian Skriver scorede sikkert til 2-1, da han blev spillet fri efter en halv time. Ti minutter efter pausen scorede Kenneth Frederiksen sit andet mål og den spillende træner Kenneth Cortsen øgede til 4-1. Et kvarter før tid reducerede hjemmeholdet til 4-2. - Med vores høje tempo sad vi mere eller mindre på hele kampen, siger Kenneth Cortsen.