Lokalpolitik

Løgstørbanen ligger i vejen

Trafikminister Flemming Hansens (K) sendrægtighed med at få Løgstørbanen nedlagt, koster nu Aars Kommune en arbejdsplads med 20 ansatte. Østrup Træindustri har akut behov for mere plads, og Aars Kommune har vedtaget en lokalplan, der giver rum for en udvidelse af fabrikken. Men de har gjort regning uden Banestyrelsen, der ejer et areal langs med Løgstørbanen, som indgår i lokalplanen. Da banen ikke er nedlagt, kan styrelsen ikke sælge arealet og bremser dermed for udvidelsesmulighederne i Østrup. Derfor flytter virksomheden over kommunegrænsen til Aalestrup, hvor Peter Laursen er ved at købe en erhvervsejendom, der tidligere husede firmaet Kvik Pet Care.