Løj om voldtægt til politiet

En engelsk kvinde anklagede søndag eftermiddag en mandlig bekendt for voldtægt

Kvinden, der var på besøg hos manden, blev undersøgt, men det viste sig, at medicinsk set ikke var opbakning for hendes anklager. Samtidig havde politiet også mistanke om, at der ikke var hold i historien. - Nogle af de ting, hun fortalte stemte ikke overens med virkeligheden, forklarer vicepolitikommissær ved Nordjyllands Politi, Kurt Kristensen. Politiet havde anholdt den mandlige bekendt, da sagen opstod, men løslod ham senere på aftenen. Den engelske kvinde blev sendt direkte hjem til England med et fly. Politiet vil nu se nærmere på sagen. Kvindens mandlige bekendte vil ikke anmelde kvinden for falske anklager om voldtægt, meddeler Nordjyllands Politi.