Brønderslev

Løjer med Emil og Ida

Dagplejens dag blev fejret i hele kommunen af børn og voksne

Dagen bød på mange aktiviteter, men når der serveres kage og saftevand, møder man naturligvis op. Foto: Jørgen Ingvardsen

Dagen bød på mange aktiviteter, men når der serveres kage og saftevand, møder man naturligvis op. Foto: Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUDN:Temaet var Emil fra Lønneberg, da den kommunale dagpleje i Dronninglund fejrede dagplejernes dag. Det blev markeret over flere dage, men kulminerede om onsdagen, hvor der både blev hejst ”Ida” op i flagstangen, løbet sækkeløb og leget gamle lege.

19 dagplejere deltog sammen med deres omkring 80 børn, så der var virkelig gang i den i og omkring Dronninglund Hallerne, hvor det hele foregik. Midt på eftermiddagen kom forældre og søskende for at drikke kaffe og spise kager. Børnene blev placeret på tæpper rundt om på gulvet i hallen, og der blev spist kager i massevis oven på et par begivenhedsrige dage.

Dagplejen havde meldt sig til en konkurrence for det bedste arrangement på dagen, der blev fejret over hele landet. Vinderen vil få en pæn sum penge til den kommunale dagpleje. jing

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.