Kina

Løkke - en fiasko

Fantastisk, men ikke uventet: To skribenter ønsker at udstille Lars Løkke som martyr, og alle, som ikke han se det, udviser urimelige angreb mod Løkke.

Vi må aldrig angribe en mand, der er så afklædt som Løkke. Det kan kun gøre ham til martyr. Det har jeg på ingen måde gjort, jeg har svaret på et angreb, at Obama skulle have svigtet Lars Løkke, som en anden læserskribent skrev, og så har jeg påpeget fire alvorlige fodfejl, omkring Løkke og det danske formandskabs håndtering af sagen. Angående fodfejl forstår jeg, at Esben Oddershede er enig. Citat: ”vel var der et par fodfejl fra statsministeren”. Ja, jeg har påpeget fire ret så alvorlige. Jeg kender ellers ingen, som vil benægte, at inden Obama kom, var alt gået galt, som kunne gå galt. Inderne truede med at tage hjem, EU var også mere eller mindre i vildrede, og den kinesiske forhandlingsleder var taget væk fra Bella Center, så alt var kaos, og Løkke stod afklædt. Dette er ingen angreb, blot en konstatering. Obama havde heldigvis så megen pli, at han kunne få de kinesiske forhandlere til i Bella Center at få den kinesiske topforhandler tilbage, så de kunne tage en drøftelse i et udvidet G20-møde. Så det, jeg skrev (29.12.) var, at Obama ikke svigtede Løkke, men tværtimod reddede ham. At Løkke så ved endnu en fodfejl sent på natten tabte en aftale, så den blev til en hensigtserklæring, var hverken Gordon Brown eller Obama skyld i. Da Obama forlod Bella Center lang tid efter, der var proklameret afrejse, havde han fået landene i det udvidede G20-møde talt til rette om en aftale, hvorfor han udtalte sig om aftalen og ikke om den hensigtserklæring, den blev til, da Løkke måtte give op, gå i seng og overlade til FN-systemet at få aftalen gjort til en hensigtserklæring. Efter sammenbruddet er der en ting, der tjener Løkke til ære: at han ikke lægger nogen skyld på hverken USA eller Kina for det skabte kaos. Men det tjener ikke til hans ære, at han ikke erkender, at forhandlingsstrategien, som han og hans embedsmænd benyttede sig af, var en fiasko. Ikke mindst viste fodfejlene her den illustrerede mislykkede forhandlingsstrategi over for G77-landene. Sporene fra Cancun, de strandede WTO-forhandlinger, burde have lært Løkke Rasmussen og verden herom.