Løkke har vist vejen

Svar til folketingsmedlem Ole Vagn Christensen (S) efter indlæg 29.12.: Statsminister Lars Løkke Rasmussen er ikke ansvarlig for klimaflop.

Kritikken af Lars Løkke Rasmussen og hans topembedsmænd er fundamentalt malplaceret og viser igen Ole Vagn Christensens totale mangel på forståelse og indsigt i, hvordan international politik foregår. Er Ole Vagn Christensen virkelig så naiv at tro, at Mellemøstens olierigeste lande med Libyens diktator Moammar Ghadaffi og Saudiarabieens olieministre samt Irans diktator, den blodtørstige Mahmoud Ahmadinejad, kom for at støtte CO2-udslip, hvor olie er en af de største synder? Næh han brugte bl.a. klimatopmødet til i egne lukkede lokaler at holde møde med danske topmuslimer, toneangivende og yderst gode venner med Ahmedinejad. Blandt de ydmyge topmuslimer var Abdul Wahid Pedersen, Zubair Butt Hussain og mange flere, som sad ydmygt og andægtigt og hørte på, hvad deres hjælper og profet havde at berette. Det var ikke verdens CO2-udslip, der her var på dagsorden. Eller ønsker om, at den danske statsminister skulle have succes med topmødet og få en skriftlig aftale alle nationerne imellem. Tror Ole Vagn Christensen ligeledes på, at statsministeren kan påtvinge en af de store synder i klimadebatten, Ruslands ministerpræsident Putin eller Kinas ledere og hvad med Indien, som har kæmpe miljøproblemer? Hvordan kan Ole Vagn Christensen tro, at Afrikas ledere vil gå med til en aftale? De får millioner af dollar i u-landsbistand. Mange af deres diktatorer tager op til 80 pct. af u-landsbistanden til deres private konto i Schweiz. De afrikanske ledere blev af USA og EU tilbudt flere hundrede milliarder dollar, hvis de ville lade kontrollere, at pengene blev brugt til klimafremmede foranstaltninger. Men de blev fornærmede og ville ikke finde sig i kontrol. Englands leder Gordon Brown roste den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen i store vendinger, ligeledes roste USA's præsident Obama den danske statsminister og Connie Hedegaard for deres store forarbejde og indsats under klimaforhandlingerne. Resultaterne og oplægget fra disse forhandlinger giver grundlægget for de kommende klimaforhandlinger i 2010 i Spanien. Ole Vagn Christensens hårde angreb på statsministeren viser endnu en gang, at Socialdemokraterne og ikke mindst Ole Vagn Christensen ikke har forstået, at et topmøde inden for FN-regi ikke bliver afgjort med et snuptag, men den danske statsminister og Connie Hedegaard har vist vejen, for fremtidig grobund for nye tiltag og møder samt beslutninger til forbedring af verdensklimaet og CO2-udslip.

Forsiden


Breaking
Slut med dans på diskoteker og almindelig skolegang: Her er de nye restriktioner
Luk