Løkke sætter Pind på plads

Udenrigspolitik 4. september 2009 06:00

KØBENHAVN: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) læner sig op ad sin konservative udenrigsminister i torsdagens ophedede debat om FN og sætter dermed sin egen udenrigsordfører, Søren Pind (V), på plads. Pind kalder FN for "en snakkeklub", der legitimerer diktaturer og hævder, at hans holdning "grundlæggende er Venstres". Men Venstres formand er ikke enig med sin udenrigsordfører. - Jeg har set Søren Pinds udtalelser. Jeg har også set udenrigsministerens udtalelser, og dem er jeg i sagens natur hundrede procent enige i. Ud af det kan du så konkludere, at Søren Pind og jeg ikke er enige. Udenrigsministeren har så glimrende udtalt regeringens synspunkt omkring FN. Det dækker i sagens natur også mine. Sådan er det jo, siger Lars Løkke Rasmussen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...