Løkken et offer for de missionske

SOMMERLIV: Løkken er engang i sin tid anlagt af husmænd og fiskere. Nøjsomme folk , hvis hverdag var dikteret af en til tider barsk natur, med en apatisk ydmyg folkementalitet til følge. Nu er erhvervene væk, men mentaliteten har holdt sig. Det moderne samfunds svar på indre mission, Det Radikale Venstre, livsglædens og konsekvenspædagogikkens argeste modstander, er gået til angreb på ungdommens væmmelige umættelige lyst til at more sig på egne præmisser. Pubcrawl skal afskaffes. Denne nymodens foreteelse, der ude i den store verden har eksisteret i 25-30 år, er nu nået til Løkken. Man skal være mere end almindelig naiv, hvis man tror, at man kan forhindre unge mennesker i at søge hinanden, og dét er radikalerne! Intet skal være uforsøgt. Man er endda gået så vidt, at man har trukket en udtjent politisk cirkushest, den mumlende håndtaske Marianne Jelved rundt i gaderne til skræk og advarsel. Hvad er så problemet? Ja, hovedproblemet er, at Løkken ikke har noget at byde på ud over sin beliggenhed. Strandbredshungrende tyskere og københavnere og den slags kommer år efter år til Løkken for ved selvsyn at konstatere, om solen nu igen går ned i vest, og det gør den jo. Nogle af de mest forretningsmæssigt avancerede indfødte benytter så de relativt korte øjeblikke, hvor turisterne er i byen, inden de vender kareten og kører videre, til at faldbyde nogle for dyre fisk eller børnebørnenes aflagte legetøj og gamle Anders And-blade og en tot persille fra baghaven. Desværre har nogle udefra kommende forretningsfolk, der er lidt længere fremme i skoene, set nogle muligheder, som de indfødte end ikke vidste eksisterede, til at lave forretning og smutte ud af sognet igen med fortjenesten. Det gør ondt. Derfor tyer man til Morsingboen Sandemoses filosofi "Hvis ikke jeg kan finde ud af at lave forretning, skal de andre sgu heller ikke have lov". Man ligefrem fornemmer et fuldtonigt amen fra det radikale byrådsmedlem. Har man fra turistforeningen overhovedet intet foretaget sig for at matche familie turisme? Jo, man har nogle lettere fejlernærede herrer, hvis uniform er inspireret af årstidens grønsager (appelsinhud og stikkelsbærben) til hvileløst at vandre op og ned ad stranden og lægge øre til adfærdsvanskelige børns løgnehistorier om, at det er dem, der har lavet den pågældende sandfigur og ikke deres alkoholiserede forældre, der skjuler sig og de sandede hænder bag badeskuret, mens bedømmelsen finder sted. Det udløser et gavekort på en is, og det er så det! Af mere eksotisk karakter kan man opleve kunstneren John Kristensen, der trofast maler den til enhver tid eksisterende solnedgang med ophugningstruede fiskekuttere som pittoresk staffage. Hvad den mand dog må finde sig i af idiotiske kommentarer for ikke at skræmme potentielle kunder. Den fokus, som er sat på Løkken, skyldes således ikke en fortjenstfuld indsats af lokalbefolkningen med en kreativ turistforening i spidsen, men er et resultat af den perverterede ungdomsdyrkelse, der foregår her i landet med presse og tv som hovedsynderen. Det perverterede er imidlertid ikke ungdommens adfærd, men alene journalisters stædige holden fast i, at Løkken er udskejelsernes Mekka. Det er løgn! Der foregår intet i Løkken, som ikke foregår overalt i Danmark. De arrangementer med drinks og våde gennemsigtige bluser har de unges forældre selv udlevet på Mallorca for en menneskealder siden, og da var det endda en præst, der var arrangør. At de unge buksemodne drenge og piger sparer flybilletten og bliver her i landet for at afprøve deres nye identitet, kan vel kun betegnes som sund fornuft. Om det så er Løkken, det skal foregå i er til en vis grad op til Løkkenboerne, men der skal mere end en håndfuld pensionister og efterlønnere til at holde liv i et hensygnende forretningsliv, og når først et underbemandet Netto drejer nøglen om, så gør Løkken det også.