Løkken-garanter skriver regning ud

Det endelige erstatningskrav mod Løkken Sparekasse er gjort op.

Lars Løcke,
Arkivfoto: Kurt Bering.
Løkken 20. september 2011 08:00

Fristen for tilmelding til det gruppesøgsmål, som Foreningen Garantloekken har fået fri proces til at søge, udløb første september. - Vi har modtaget i alt 1325 tilmeldinger fra garanter til vores erstatningssag, fortæller Kristian Andersen, der er formand for Garantloekken.. Samtidig kan de tilmeldte garanters samlede erstatningskrav nu gøres op. - Det er på 114 millioner kroner alt i alt, konstaterer han. Nogle frafald Garantloekken har 1521 medlemmer, hvoraf de 114 er nye medlemmer, der har meldt sig ind for at kunne komme med i gruppesøgsmålet. Det betyder, at der er omkring 200 medlemmer, der har valgt ikke at tilmelde sig gruppesøgsmålet. - Heraf er der en større gruppe som aktivt har meldt fra, fordi de har vundet eller satser på at vinde en sag i Pengeinstitutankenævnet eller på på anden vis at få ret, fortæller Kristian Andersen. Spredning i krav Garanternes krav falder størrelsesmæssigt i to hovedgrupper. - Halvdelen af de tilmeldte krav ligger i intervallet 1000 til 50.000 kroner, mens 15 procent ligger på mellem 225.000 kroner og 250.000 kroner, mens resten ligger ind imellem, siger Kristian Andersen. 1000 kroner er minimumsgrænsen for at kunne tilmelde sig gruppesøgsmålet, mens 250.000 kroner var overgrænsen for indskud på garantkonti i Løkken Sparekasse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...