Turisme

Løkken i Børnehøjde også i voksenudgave

Succes med sjove feriedage for børn i sommerferien skal videreudvikles

Nina Friis, formand for Løkken Turistforening vil lave Løkken i Voksenhøjde. Foto: Henrik Louis

Nina Friis, formand for Løkken Turistforening vil lave Løkken i Voksenhøjde. Foto: Henrik Louis

LØKKEN:- Vi har tanker om at lave Løkken i Voksenhøjde som en videreudvikling af projektet Løkken i Børnehøjde, som har været en succes. Det skal være med give flere aktiviteter om foråret og efterår. Det oplyser turistforeningsformand Nina Friis, Løkken på baggrund af den succes foreningen har haft med børneprojektet. - Det har haft en stor effekt. Der er kunder, der allerede i januar har ringet og spurgt til, hvornår det foregår. Vi har blandt andet tænkt på tiltag forår og efterår med bedsteforældre og børn. Bedsteforældre af i dag har masser af energi og vil gerne være sammen med deres børnebørn, siger Nina Friis. Foreløbig er det kun planer, men det indgår seriøst i overvejelserne om, hvordan Løkken-destinationen kan være med til at fremme Toppen af Danmarks ambition om at skabe helårsturisme. En anden overvejelse går på aktiviteter med madkurser og egnsretter. Samtidig skal man lokalt være opmærksom på, at de turister, som kommer til Løkken i dag er mere kvalitetsbevidste. - Det er hele vejen rundt at Løkken trænger til et kvalitetsløft. Men der er noget på vej. Der er butikker, der laver om. Løkken Klit Camping har investeret meget i modernisering og er åbent hele året, og det er mit indtryk, at nogle af hotellerne gerne vil være med, hvis der bliver mere helårsturisme, siger Nina Friis. Kvalitetsløft må ikke skal gå ud over byens autensitet. - Vi skal være meget om os i byen med bevaring af de autentiske miljøer, turisterne gerne vil se, f. eks. at de små veje ned til stranden, de små hoteller, de skal kave for lov til at være. - Og så kræver helårsturisme en massiv markedsføring, hvilket stiller store krav til os. Vort personale på turistbureauet er i forvejen hårdt presset med opgaver, så dere skal ekstra ressourcer til, siger Nina Friis. I den forbindelse efterlyser hun større engagement fra Hjørring Kommune end det der hidtil er vist.

Breaking
Kæmpe politiaktion i Aalborg Øst
Luk