Løkken skal være superdestination for turister sammen med Blokhus

Flere turister foretrækker aktiv ferie. Arkivfoto: Bent Bach

Flere turister foretrækker aktiv ferie. Arkivfoto: Bent Bach

Løkken og Blokhus skal være en fælles superdestination, der trækker flere turister til de to kystturistbyer.

Det er formålet med et tilskud på 800.000 kr., som Hjørring og Jammerbugt kommuner får i fællesskab fra Dansk Kyst- og Naturturisme.

Tilskuddet er et af de fire første den nye turistorganisation giver til udviklingsprojekter for kystturisme, og de forventes at have en varighed på to år.

De to kommuner mødes med Dansk Kyst- og Naturturisme den 10. oktober for at aftale, hvad de helt konkret skal gøre. Baggrunden for udviklingsprojektet er, at flere turister foretrækker destinationer med flere tilbud med aktiviteter.

På forhånd er forventningen, at der skal hentes fire gange så mange penge fra fonde, hvis de fælles projekter skal blive det noget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.