Turisme

Løkken til debat

LØKKEN:Tirsdag aften holdes der i Løkken Centralskoles aula borgermøde om fremtidens Løkken. Det er en kreds af borgere og forretningsdrivende i Løkken, der har taget initiativ til borgermødet. Det sker med baggrund af sommerens hændelser i Løkken, hvor der ifølge borgere har været en del mere uro end tidligere. Der stilles blandt andet spørgsmål ved, om Løkken har den turisme, byens politikere ønsker?, om den positive udvikling, der er sat i gang, kan fortsætte. Ligeledes ønskes klarhed over, hvem der skal sætte dagsordenen i Løkken. Indbudt er blandt andre politimester Poul Nørgaard, formand for Løkken Turistforening, Arne Brix, turistchef Oda Andreasen, formand for Løkken-Vrå Erhvervsråd, Tom Hertel, erhvervschef Steen Hjulskov samt repræsentanter for turistsamarbejdet Toppen af Danmark.