Norge

Løkken under Englandskrigen

LØKKEN:Lørdag 26. januar kl. 9.30 er der i Løkken Museumsforening foredrag om handelen med Norge under Englandskrigen og om Løkken under Englandskrigen. Det holdes på Løkken Bibliiotek, og foredragsholdere er tidligere museumsinspektør Viggo Petersen, Jerslev og tidligere skoledirektør Peter Ussing, Løkken. Indtil Freden i Kiel i 1814, hvor den gamle union mellem Danmark og Norge blev opløst, havde Nordjylland en særlig rolle at spille i handelen mellem de to lande. Denne handel udgik dels fra Aalborg, dels fra Vendsyssels kyster og havde uvurderlig betydning for forsyningen af Norge med dansk brødkorn og Nordjylland med norsk tømmer og jern. Da den engelske blokade under krigen 1807-14 forsøgte at standse sejladsen mellem Danmark og Norge, fik det skæbnesvangre følger for begge lande, ikke mindst for Norge, hvor der til tider blev direkte hungersnød. Heller ikke efter krigen blev forholdene som i gamle dage, og tabet af det norske marked betød, at Aalborg mistede sin stilling som landets driftigste handelsby.

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk