Løn fredag og outlet lørdag

Mode og mærketøj til salg

EMNER 12. april 2011 16:33

Arrangørerne forventer op mod 10.000 besøgende i Aalborg Kongres & Kultur Center, når MEPA arrangerer Trademark Fashion Outlet lørdag 30. april og den efterfølgende søndag. Det sker ud fra devisen, at lønnen netop er blevet udbetalt, og derfor kan indkøbsdrømmene blive opfyldt i jagten på mode- og mærketøj. Målet er at samle Aalborgs bedste og største udbud af modetøj til nedsatte priser, og det skal trække modebevidste nordjyder med penge på lommen til AKKC, oplyser Johan Nielsen fra MEPA ApS. Blandt andre den danske modekæde Solid vil være til stede ligesom ved MEPAs juleoutlet i Gigantium, der på grund af snevejr aldrig tiltrak det forventede besøgstal. - Vi vil gerne brande vores butik i Aalborg. Vi ser det som en god mulighed for at nå flere kunder, siger Jesper Holm fra Solid. Arrangørerne forventer flere end 80 udstillere og mellem 7000 og 10.000 besøgende primært i alderen 15 til 40 år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...