Lønhop sparket til hjørne ...

Byrådsmedlemmer tøver med at bevilge sig selv stor lønstigning

Hans Christensen
Kommunalforsker Roger Buch løfter pegefingeren og gør opmærksom på det problematiske i, at byrådspolitikerne sidder og bestemmer om de skal stige i løn eller ej. Arkivfoto: Bo Lehm
Frederikshavn 19. januar 2017 09:01 - Opdateret 19. januar 2017 09:18

FREDERIKSHAVN: Landets borgmestre steg fra årsskiftet med 31,4 procent i løn. Det har Økonomi- og Indenrigsministeriet besluttet, men skal prisstigningen også gælde resten af byrådet?

Det spørgsmål har Folketinget sparket ud i kommunerne, og i Frederikshavn Byråd tøver de med at bevilge sig selv en klækkelig lønstigning.

Økonomiudvalget sender sagen i byrådet uden indstilling. Venstre har meldt ud at de går ind for fuld gennemslagskraft, men Socialdemokraterne er ikke klar til en fælles holdning og tager først beslutningen på mandagens gruppemøde.

Borgmester: Sprængstof...

- Det er sprængstof. Byrådsmedlemmerne fik jo en lønstigning på 29 procent for halvandet til to år siden. Det er ikke fordi, jeg ikke under dem det, men det ér svært at skulle bevilge sig selv en stor lønstigning, når vi giver afslag på meget andet, siger borgmester Birgit Hansen (S).

Hun kan godt forstå, hvis befolkningen undrer sig.

- Min lønstigning bliver vi kompenseret for af staten, men de 750.000, det vil koste, hvis alle skal stige, skal vi selv betale i kommunen.

- Vi kan ikke snakke os ud af, at der er et habilitetsspørgsmål. Det ér et svært dilemma, når det er skatteborgernes penge. Vi skal kunne stå på mål for det og kunne se os selv i øjnene, siger Birgit Hansen.

Socialdemokraterne er ikke enige og bliver måske fritstillet.

Forsker: Et paradoks

Flere undrer sig over, at byrådsmedlemmerne selv kan bestemme, om de skal stige i løn. Og i givet fald om de skal stige med samme 31 procent som borgmesteren eller skal "nøjes med" et mindre lønhop.

Og det ér et paradoks, siger Roger Buch, forskningschef i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Kommunalbestyrelserne har jo en klar personlig interesse i beslutningen, og de ville normalt være inhabile. Men lovgiveren, Folketinget, har ændret loven og derved bedt kommunalbestyrelserne tage stilling til det. De har altså underforstået tilladelse til at være inhabile, siger Roger Buch.

Det samme i Folketinget

Han peger på, at den samme problemstilling gælder, når Folketinget tager stilling til egen løn, pension og så videre.

- Her er systemet indrettet på den måde, at Folketingsmedlemmerne aldrig kan være inhabile. Heller ikke i andre sager. Det er alene ministre, som kan være inhabile. Og det er jo i virkeligheden paradoksalt, at Folketinget mener, at kommunalpolitikere kan være inhabile, hvis de har en personlig interesse i en sag, og har lovgivet imod dette, mens folketingsmedlemmerne ikke mener, det er et problem, hvis de selv er inhabile, siger Roger Buch.

Når Folketinget i den konkrete sag om vederlag har ladet det kommunale selvstyre råde, skyldes det ifølge Roger Buch, at Folketinget slipper for at tage ansvaret - og måske også regningen, da det ikke er klart, hvem som skal betale gildet.

- KL og regeringen har ikke aftalt, hvem som skal betale, så måske ender kommunerne med selv at skulle betale. Ved at lade byrådene træffe beslutningen, er det dem, der må tage kritikken og debatten og ikke Christiansborg, siger Roger Buch.

Tema: ØKONOMI I FREDERIKSHAVN

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...