Pension

Lønmodtageres ønske om frit valg kan skabe splittelse

Lønmodtagere vil selv vælge mellem pension, løn og frihed

KØBENHAVN:Lønmodtagerne vil selv bestemme, hvad der kommer i "lønningsposen". Det skal ikke kun at være penge, der puttes i, og en undersøgelse viser, at tre ud af fire foretrækker valgfrihed mellem forskellige goder i deres overenskomster frem for fælles regler for alle. Men arbejsdsgiverne er ikke parate til at lække på godteposen, når talen falder på kommende overenskomstforhandlinger. Her venter man på udspil fra lønmodtagersiden. Hos Kommunernes Landsforening, KL, der skal forhandle nye overenskomster hjem med deres ansatte næste år, vil formanden Ejgil W. Rasmussen (V) ikke løfte sløret for, om de ansattes ønske om valg mellem eksempelvis penge, højere pension eller flere fridage kommer med i forhandlingerne. - Jeg vil ikke udtale mig om det. Og vi skal først færdiggøre vores oplæg fra arbejdsgiversiden til de nye overenskomster, siger Ejgil W. Rasmussen til Ritzau. Åbenlys konflikt Det er en undersøgelse, som professor på RUC, Steen Scheuer, har lavet, der viser, at lønmodtagere lige fra ufaglærte til akademikere ønsker at vælge selv. Professoren er overrasket over, at ønsket er så markant og entydigt, for det er i modstrid med tankegangen i de faglige organisationer, siger Steen Scheuer til Politiken. I HK/Stat er konflikten åbenlys. Blandt kontorpersonalet i staten mener 72 procent, at deres fagforening skal rejse krav om mere valgfrihed, når 800.000 offentligt ansatte om få måneder skal have fornyet deres overenskomster. Men det vil HK/Stat ikke: - Frit valg har nogle konsekvenser. Eksempelvis kan vi se på erfaringer fra Sverige, at kvinder vælger frihed og mænd løn, så der er ligestillingsmæssige problemer i det. Der tillader vi os som fagforening at påtage os ansvaret for at tænke tre skridt videre, end den enkelte måske gør, siger formand for HK/Stat Peter Waldorff. Så lyt da Fra politisk hold er signalet, at man burde høre på lønmodtagernes ønsker. Det mener Charlotte Antonsen, der sidder i arbejdsmarkedsudvalget for Venstre. - Fagbevægelsen burde slå ørerne ud og lytte til medlemmerne og ikke komme halsende fem år bagefter, som vi tidligere har set i deres tilgang til hjemmearbejdspladser og deltid, siger Charlotte Antonsen til Ritzau. Men faktisk er det ikke i alle overenskomster, at det er nødvendigt at få kravet om valgfrihed ind. Det er der allerede, siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due. - Der er mange steder mulighed for at lave lokale aftaler mellem de ansatte repræsentanter og den enkelte virksomhed, hvor man kan aftale forskellige former for valgfrihed, siger han til Ritzau. Hos slagteriarbejderne i Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet, NNF, er der taget højde for valgfriheden. Her kan de ansatte selv bestemme, om de vil have mere i løn, mere fritid eller en højere pensionsindbetaling. Det er 20.000 ansatte i slagteribranchen, der i et par år nu har kunnet vælge frit. 65 procent har valgt fritid, mens 35 procent har valgt at få mere i lønningsposen. /ritzau/