Lønmodtagerne ønsker sig bløde pakker

København, søndag Af Linda Hansen, Ritzau --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- Detaljeret grafik over arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer ved forhandlingsbordet følger. --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- --- Bløde pakker som flere feriepenge, længere barselsorlov med fuld løn, højere pension og bedre løn til lærlingene står øverst på lønmodtagernes ønskeliste, når der skal forhandles overenskomster for hele det private arbejdsmarked i starten af det nye år. Allerede i efteråret blev der så småt taget hul på forhandlingerne, der direkte berører omkring 650.000 ansatte på LO/DA-området, men de tager først for alvor fart fra årsskiftet. De ansattes overenskomster udløber per 1. marts, men parterne på det toneangivende industriområde har allerede sat foreløbig deadline den 10. februar. På det tidspunkt vil der blive taget stilling til, om der er så meget grøde i forhandlingerne, at de kan afsluttes inden overenskomsterne udløber, eller om det hele er gået så meget i hårdknude, at der skal afsendes konfliktvarsler. Umiddelbart er der ikke optræk til stor dramatik og uro, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Jørgen Steen Madsen, overfor Ritzau. - Sådan som det tegner sig nu, tyder det på, at parterne vil være i stand til at forhandle sig frem til et forlig uden de store problemer og kontroverser, siger han. Tidligere på året var der dog optræk til ballade, efter beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) havde lagt op til besparelser på dagpengeområdet på 800 millioner kroner. Det fik flere fagforbund med Metal i spidsen til at true med, at der ville blive stillet krav om længere opsigelsesvarsler og nye lønsystemer ved de kommende overenskomstforhandlinger som modtræk. Spareforslaget blev dog trukket tilbage, inden modtrækket blev aktuelt, men der hviler stadig en smule politikerindblanding over forhandlingerne, og det er her, balladen kan opstå. De Konservatives Pia Christmas-Møller erklærede sig nemlig tidligere i år parat til at lovgive for at sikre, at der oprettes en central barselsfond. Fonden skal forebygge diskrimination af kvinderne på arbejdsmarkedet, og det skal ske ved, at virksomhederne i fællesskab betaler til en fond, som siden hen kompenserer de virksomheder, der ansætter vikarer for kvinder på barsel. Pia Christmas-Møller foreslog ved samme lejlighed, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig frem til en løsning. Hvis ikke det lykkes, er hun parat til at lovgive. Og det lægger et vist pres over forhandlingerne. - Udmeldingen gør, at arbejdsmarkedets parter forhandler med en pistol i ryggen. Man forventer, at parterne finder en løsning, og hvis de ikke gør, så kan man måske komme til at se, at der på et eller andet tidspunkt vil komme noget lovgivning, siger Jørgen Steen Madsen. Den ladte pistol aflades dog til dels af beskæftigelsesministeren. - Jeg er ikke klar til at lovgive om en barselsfond. Desuden har vi bedt om en rapport her til foråret, hvor der vil komme et udspil til modeller for området. Samtidig synes jeg, det er forkert at begynde at blande sig i forhandlingerne med politiske udmeldinger, siger Claus Hjort Frederiksen til Ritzau. Selv om der ikke skulle blive lavet aftaler i denne omgang eller politikerne holder sig fra at lovgive om en barselsfond, venter arbejdsmarkedsforskeren alligevel, at fremtiden byder på en løsning. - Det, der ligesom er lagt op til, er, at der ikke bliver én fond, men to-tre fonde på LO/DA-området. Industrien har jo allerede en fond, og så kunne man jo forestille sig, at flere af de øvrige områder slog sig sammen og lavede deres. Så fik man jo en form for fondsdannelse, hvor alle delte risikoen, men alligevel i sådan nogle størrelser, at de mest kvindetunge erhverv ville dele byrden med nogle andre grupper, siger Jørgen Steen Madsen. Ud over industrien har også staten en barselsfond, og arbejdsmarkedsforskeren vurderer, at det vil være naturligt, at kommunerne laver en lignende aftale på et eller andet tidspunkt. På det private område skal forhandlerne foreløbig aftale nye løn- og ansættelsesforhold for noget af en broget skare. Gruppen tæller lige fra jord- og betonarbejdere og slagtere over chauffører, tømrere, kontorassistenter, tekstilarbejdere, elektrikere og til smede - fordelt blandt LO's 19 forbund. Trods de bløde pakker øverst på listen er der dog også stillet krav om, at der skal flere kroner og øre i lønningsposen. Grunden til, at ønsket ikke står allerøverst er, at de fleste ansatte - omkring 85 procent - selv forhandler løn lokalt ude på virksomhederne i løbet af arbejdsåret. Kravene om en større mængde bløde pakker ved disse forhandlinger bunder til dels i, at det private arbejdsmarked ved de seneste forhandlinger i 2000 fik opfyldt de mere "tunge" ønsker om en ekstra uges fri, de privatansattes pensionsmål om en samlet indbetaling på ni procent blev nået, og der kom også flere penge ind på lønkontoen. Prisen var, at der for første gang nogensinde blev indgået en fire-årig overenskomst, uden der var tilknyttet midtvejsforhandlinger om løn med konfliktret til. Desuden blev de ansattes arbejdstid mere fleksibel end før forhandlingerne. Denne gang bliver overenskomstens løbetid ikke af samme længde, vurderer Jørgen Steen Madsen. - Det er svært at forestille sig, at der kommer en ny, fire-årig periode, for der er simpelthen ikke stof - eller krav nok til at bære det med en overvægt af bløde pakker. Derfor ser det ud til at blive en kortere overenskomst, siger arbejdsmarkedsforskeren. /ritzau/