EMNER

Lønnen stiger ikke så hurtigt mere

{ En lille men pæn lønstigning på 3,1 procent i løbet af det seneste år. Det er, hvad ansatte i den private sektor har fået fra tredje kvartal sidste år til i år, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er lidt mindre end den årlige stigning målt i 2. kvartal. Ansatte inden for bygge- og anlægssektoren fik den største stigning på lønchecken med 3,9 procent, mens et arbejde med personlige tjenesteydelser eller i sociale institutioner gav en lønstigning på 2,5 procent. Det største fald i forhold til andet kvartal var i virksomheder inden for energi- og vandforsyning. /ritzau/