Lønninger må 10 procent ned

Åbent brev til regeringen og Folketinget: Man hører nu, at de offentlige ansattes lønninger over de næste 3 år skal stige med ca. 10 pct

. Man undres, jamen, har disse mennesker slet ikke forstået, hvad der er ved at ske? Har man ikke forstået, at lønningerne i det private erhvervsliv er på vej ned? Og hvis lønarbejderne ikke vil acceptere dette, er der kun arbejdsløshed tilbage. Vi så det i SAS, hvor Lønningerne blev sænket med 10 pct., hvilket blev accepteret, og nu bagefter meddeler SAS, der stadig har store milliard underskud, at såfremt lønnedgangen ikke var blevet accepteret, var selskabet gået konkurs. Vi så det i Ringsted, hvor slagteriarbejderne forstod problemet og accepterede en lønnedgang på 10 pct., men fagforeningerne protesterede, og det endte med at slagteriet lukkede. Vi så det under valgkampen, hvor Hjørring Slagteri lukkede, og ca. 400 slagteriarbejdere blev arbejdsløse. Vi hører, at det er billigere at sende grisene til slagtning i Tyskland. Man kan have ondt af slagteriarbejderne, der nu mister 150.000 kr. ved at komme på understøttelse, men på den anden side må man vist forstå, at det er lykkedes slagteriarbejderne ved de hyppige lønforhandlinger- under strejketrusler - at presse lønnen op til et niveau, som ikke betales i de lande, som Danmark nu konkurrerer med, hvorfor arbejdsgiverne er nødt til at begrænse de ansattes antal. Derfor har slagterierne været tvunget til at rationalisere og flytte arbejde til udlandet, for i det hele taget at opretholde nogen produktion i Danmark. Det er ikke alene SAS og slagterierne, der er under pres, også de fleste andre brancher er under pres på grund af import fra Østen og Østeuropa, og mange større virksomheder har allerede flyttet produktionen til østen eller Østeuropa, og vi kan vist forvente, at det kun er begyndelsen. Det vil tiltage med yderligere arbejdsløshed til følge. Ikke alene regeringen, men også socialdemokraterne mener, at alle problemer kan løses ved yderligere uddannelse og støtte til iværksættere, alt under statens ledelse og til uændrede lønninger, idet vi ikke kan konkurrere på lønnen. For mig at se er det mere end risikabelt at tro, at de meget alvorlige beskæftigelsesproblemer kan løses på denne måde, og slår intentionerne fejl, har vi først gjort problemerne uoverskuelige, vi har brugt mange resurser på uddannelse og iværksættere, der er tabt og får samtidig en stigende arbejdsløshed. Jeg mener, vi skal gå den modsatte vej, og at lønningerne skal nedsættes med 10 pct. ikke alene i offentlige regi også i privat regi. Da lønmodtagerne sparer det halve af nedsættelsen i skat, bliver der jo kun tale om en reel lønnedgang på fem pct., og samtidig vil varepriserne formentlig falde med ca. fem pct. på grund af de lavere lønninger. Samtidigt bør man gøre bestyrelserne i de store selskaber bekendt med, at befolkningen ikke accepterer at selskabernes direktører får op til fire-fem millioner i årsløn + aktieoptioner m.v., det er ødelæggende for moralen. Der er ikke noget at sige til, at lønmodtagerne også kræver en del af kagen, når direktørerne kan få disse ekstreme store lønninger, nærmest uanset hvordan firmaet går økonomisk. Staten er heller ikke smålig, når det drejer sig om de højtlønnede direktører, der får en løn på over 1.000.000 kr. og ved siden af kan fa en bonus på op til 300.000 kr. for at udføre det arbejde, de skal i henhold til ansættelseskontrakten.