Lønstrup Café bio aktuel med Al Gore-film

Anneke Lyngholm
Al Gore er ak­tu­el både i Fre­de­riks­havn og i Lønst­rup i næs­te uge. Ar­kiv­fo­to
Musik 1. marts 2007 05:00

LØNSTRUP: Lønstrup Café bio er parat med programmet for marts og april, og et af de store punkter i forårets program er filmen ”En ubekvem Sandhed”, der vises 8. 9. og 11. marts om aftenen. Den amerikanske dokumentarfilm, hvor tidligere vicepræsident Al Gore fortæller om den globale opvarmning, er yderst aktuel. Den vises i Lønstrup i præcis samme uge som Al Gore besøger Frederikshavn. Tirsdag 6. marts besøger Sovjetunionens forhenværende præsident Mikhail Gorbatjov og USAs tidligere vicepræsident Al Gore Frederikshavn, og temaet for seminaret er globalisering og miljø. Al Gore har de seneste måneder sat den globale opvarmning på verdens dagsorden. Ud over Al Gore-filmen er der allerede fra torsdag 1. marts filmen ”Parfumen - historien om en morder” på plakaten. Filmen er en fransk/tysk thriller, der vises 1. 2. og 4. marts kl. 19.30 og tager udgangspunkt i historien om Jean-Baptiste Grenouille, der fødes på et parisisk fiskemarked i 1738 og vokser op under voldsomme kår på et børnehjem. Her opdager han, at han har en helt speciel lugtesans. Fredag 9. marts fra kl. 10-22 er caféen åben hele dagen i forbindelse med Hjørring Kulturuge, og arrangørerne af dagens begivenheder er biografen og Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn. Der er tegne- og maleværksted, koncert med Lønstrup Symfoniorkester, og der er debat efter fremvisning af Al Gore-filmen om aftenen bl.a. ved politikerne Svenning Christensen, Jørgen Bing og Peder Hvelplund. Pladsbestilling til aftenen er nødvendig. 15., 16. og 18. marts vises det norske drama ”Kun skyerne bevæger stjernerne”, og 22., 23., 25., 29. og 30. marts samt 1. april vises det amerikanske drama Babel. 31. marts og 1. og 2. april vises animationsfilmen ”Den Grimme Ælling og mig” om eftermiddagen, og 5.-8. april kan man opleve den tyske thriller ”De andres liv”. ”Ledsaget udgang” med instruktion og manuskript af Erik Clausen og musik af Kim Larsen vises 12. og 13, 15. 19. og 20. april i Lønstrup Café bio.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...