Løse løver på Skråen

Løverne og McGuinness stævner ud på Skråen

Løverne og McGuinness stævner ud på Skråen

lØRDAG 3. december spiller McGuinness og Løverne den ultimative julekoncert på Skråen.

McGuinness er en konstellation af nordjyske musikere, som alle bærer glæden ved at spille irsk og skotsk folkemusik.

En musikgenre som er elsket verden over, og som vi er kommet til at elske ikke mindst på grund af De Gyldne Løver..

Med vinden ind fra agten og alle klude sat stævner folkemusikgruppen "McGuinness" snart ud i årets sidste fælleskoncert med de tre garvede løver Kalle, Carsten og Memphis.

Det musikalske samarbejde de to grupper imellem bygger på en blanding af Løvernes mangeårige erfaring med irsk musik, både traditionel og egne fortolkninger - og McGuinness` nyfortolkninger af irsk musik sat i en mere rytmisk kontekst.

Den traditionelle irske folkemusik er i centrum, men der bliver så sandelig også skænket ud med rund hånd af sangskatten fra tiden med "De Gyldne Løver".

Det bliver således bl.a. til et genhør med sangen om de gode mennesker i Stenhøj og en hilsen fra fru Jensens søn i Tolne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.