Løse ponyer ved skole

Et par løse og kåde ponyer skabte tirsdag eftermiddag postyr ved Lundergårdskolen i Hjørring.

Ponyerne løb hen i mod børn og pædagoger på sportspladsen og legepladsen, og 15-tiden blev politiet tilkaldt. Det lykkedes dem hurtigt at få lokaliseret ejeren som uden yderligere dramatik fik indfanget ponyerne.