Skelund

Løsladt efter farlig køretur

Politiets jurister har ikke fundet anledning til at kræve en 49-årig mand fra Ebeltoft varetægtsfængslet efter en dramatisk episode onsdag morgen.

Sigtelsen for ulovlig frihedsberøvelse og ulovlig tvang er dog opretholdt, og manden kan se frem til et retsligt efterspil. Den 49-årige opsøgte sin ekskone i Skelund. Han tvang hende ind i bilen, men ved at hive i rattet lykkedes det kvinden at bringe bilen til standsning - omend temmelig voldsomt, da den endte på taget i grøften. Kvinden og manden slap med forskrækkelsen, men deres fælles 16-årige søn og en jævnaldrende kammerat måtte en tur omkring sygehuset.