Løsladt efter overfald på åben gade

Tre unge overfaldsmænd blev løsladt efter grundlovsforhør ved retten i Hjørring tirsdag.

De tre overfaldsmænd var blevet anholdt for et groft overfald på en ung mand fra Frederikshavn. Den 17-årige mand var gået ned af Danmarksgade, da han pludselig følte sig forfulgt. Han ringede til politiet, men før en patrulje nåede frem, havde de tre unge mænd indhentet ham. De begyndte at true ham til at udlevere sine penge, og slog ham i ansigtet med knytnæveslag. Politiet fangede kort efter de tre grønlandske gerningsmænd, som tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hjørring. Både de to 17-årige samt den 19-årige gerningsmand blev løsladt. Politiet har anket løsladelsen af den 19 -årige, som var den eneste der slog, til Landsretten.