Løsladt i voldtægts-sag fra Vrå

22-årig mand er dog stadig sigtet for voldtægt på Vrå Højskole

Thomas Nielsen
Arkivfoto: Bente Poder
Hjørring 10. november 2014 11:22 - Opdateret 10. november 2014 14:10

VRÅ: Nordjyllands Politi har løsladt en 22-årig mand, der blev fængslet for godt to uger siden i en voldtægtssag fra Vrå Højskole.

Manden er stadig sigtet for at have voldtaget en 18-årig kvinde på højskolen i forbindelse med en fest, hvor begge deltog som højskole-elever.

- Han blev fængslet af hensyn til efterforskningen, men vi er nu så langt, at den ikke længere kan påvirkes af, at han er på fri fod. Vi skal nu til at vurdere, om der skal rejses tiltale i sagen, oplyser politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Hjørring.

Den 22-årige, der nægter sig skyldig, blev 26. oktober varetægtsfængslet i 15 dage frem til mandag 10. november, men Nordjyllands Politi løslod ham allerede i fredags.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...