Retspleje

Løsladt med voldssigtelse

THISTED:Selv om dommeren ved grundlovsforhøret i Herning søndag kunne følge anklagemyndigheden i, at en 24-årig polsk kvinde sandsynligvis vil kunne dømmes for vold mod en politibetjent og dermed risikerer udvisning, fandt han det dog ikke nødvendigt at varetægtsfængsle hende i 14 dage. Anklagemyndigheden kærede straks denne kendelse til landsretten, som ventes at tage stilling i dag, mandag. Kvinden blev løsladt og kunne derefter tage hjem til sin kæreste og deres datter på 12 måneder. Hendes kæreste arbejder for tiden i Thy, og hun og barnet besøger ham fire måneder ad gangen, og de har en bolig. Episoden, der gav anledning til voldssigtelsen, fandt sted ved 01-tiden natten til søndag på og ved diskotek Dampmøllen i Thisted. dl.