Thisted

Løsning på affaldsproblemer

Mange affaldsstativer er flyttet ud til vejen, efter at Arbejdstilsynet har indskærpet arbejdsmiljøkrav.

Mange affaldsstativer i Thisted Kommune er blevet flyttet ud til indkørslen, efter at Arbejdstilsynet for et par måneder siden satte fokus på renovationsfolkenes arbejdsmiljø. I andre tilfælde har husejerne måske forsynet indkørslen med fast belægning eller har fjernet niveauforskelle på adgangsvejen. Trapper og grus i indkørslen har givet anledning til et stort antal sedler fra renovatørerne til husejerne med besked om, at affaldet ikke vil blive afhentet, hvis ikke forholdene blev bragt i orden. Mange af husejerne har klaget til Thisted Kommune, og nogle af dem får nu besøg af beredskabschef Søren Funder Larsen, der også er chef for renovationsafdelingen: – Der er en 10-15 sager, hvor der er tvivl. I nogle tilfælde kan vi finde en løsning. Andre steder kan det ende med en dispensation, hvis alle andre muligheder er opbrugt, fortæller Søren Funder Larsen, Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag.