Forsikringsvirksomhed

Løsningen fundet på tomme lagerhaller

Indtjeningen halter, når lagerhaller står tomme.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ejendomsselskabet Wilhelmsborg vil i løbet af efteråret bygge den 2500 kvadratmeter store lagerbygning om til mindre rum, som i fremtiden vil blive lejet ud til private. Der bliver desuden plads til biler, campingvogne m.v. Privatfoto

Adskillige tusinde kvadratmeter industrihaller står tomme i Thisted. To af de mest markante bygninger er den tidligere Joran Bor, som virksomheden Kellpo A/S overtog 1. september i fjor og Ejendomsselskabet Wilhelmsborgvej, som blev dannet på resterne af HM-Gruppen, der ejede flere tusinde kvadratmeter industrihaller på Wilhelmsborgvej. Ejerne af Kellpo Poul Pedersen og Kjeld Pedersen samt ejerne af Ejendomsselskabet Wilhelmsborgvej Peter Mortensen og Kaj Mortensen tager nu nye muligheder i brug for at få lejet deres tomme arealer ud. Peter Mortensen og Ejendomsselskabet Wilhelmsborgvej mister i løbet af efteråret Coloplast. Det er en af de helt store lejere, som tegner sig for 3000 kvadratmeter. - Vi har 20.000 kvadratmeter, og udover Coloplast udlejer vi også til Oticon, men nu har vi lavet et nyt koncept, fordi Coloplast flytter en stor del af produktionen i Thisted til Ungarn, og det betyder, at de ikke længere har det samme behov for lagerplads som tidligere, forklarer Peter Mortensen. Når Coloplast er rykket ud, og Kapema er færdig med sit åbne hus i ugerne 36 og 37 bliver den ene hal på 2500 kvadratmeter omdannet til at kunne huse lejere med campingvogne, biler, veteranbiler, samt sejl- og motorbåde. Desuden bliver hallen indrettet med aflåsede rum på 15 til 50 kvadratmeter, som kan lejes til pulterkammer eller opmagasinering af møbler. Lejeren får udleveret en nøgle til hallens port og nøglen til sit depotrum. Peter Mortensen fortæller, at han de seneste måneder har haft adskillige henvendelser fra private, som netop har spurgt om muligheden for at kunne opbevare sine ting for en kortere eller længere periode. - Nu gør vi klar til, at det kan lade sig gøre, og folk kan faktisk allerede nu aftale en leje, forklarer han og tilføjer, at Ejendomsselskabet Wilhelmsborg har tegnet bygnings- og brandforsikring. Lejerne derimod skal selv tegne tyveriforsikring, som i de fleste tilfælde i forvejen vil være dækket af familiens indboforsikring. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad torsdag