Løvbjerg kåret som landets bedste

- Det er enormt dejligt at få sådan en anerkendelse, siger købmand Bjarne Smedegaard

Helle Mogensen
- Specielt tilfredsheden med medarbejderne gør mig glad, siger købmand Bjarne Smedegaard, Løvbjerg i Nykøbing.Foto: Bo Lehm
Morsø 11. juli 2016 09:02

NYKØBING: Løvbjerg i Nykøbing er netop blevet kåret til den bedste Løvbjerg-butik af alle 16 butikker i landet.

Over 1600 kunder er blevet spurgt om deres tilfredshed med deres lokale Løvbjerg-butik. De er blevet spurgt om alt lige fra oplevelsen i frugt & grønt-afdelingen, kød-afdelingen, niveauet af udsolgte varer, kundeservice samt orden og hygiejne.

Det var en stolt købmand Bjarne Smedegaard, der fik nyheden om kåringen.

- Det er enormt dejlig at få sådan en anerkendelse, og jeg er stolt på alle medarbejdernes vegne, siger Bjarne Smedegaard.

Også i foråret 2015 blev supermarkedet kåret af kunderne som den bedste Løvbjerg-butik. Løvbjerg i Nykøbing udmærkede sig blandt andet ved en rekordhøj tilfredshed med kvalitet og udvalg i frugt & grønt- og slagterafdelingen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...