Velgørenhed

Løver støtter gode kræfter

PENGESorggruppe for børn blandt modtagerne af rare kroner fra jubilerende Lions Club

AARS:Sygeplejerske Lis Nielsen fra Aars ved, hvad hun taler om. - Der er ubeskriveligt grusomt for et barn af miste sin nærmeste. Som mor, far, søskende. Hun har etableret en sorggruppe, der indtil videre omfatter børn i Farsø, Løgstør, Fjerritslev og Brovst, men har nu planer om at oprette mange flere med hjælp fra en pengegave signeret Lions Club Aars. Løvernes lokale afdeling fyldte lørdag 40 år, og kvitterede med 161.000 kroner til fire udvalgte projekter. Alene organisationen Børn og Sorg er nu 25.000 kroner mindre fattig, sygehus Himmerland i Farsø er beriget med 25.000 til såkaldt lungefunktionsudstyr, der allerede er taget i brug, en loftslifte til 50.000, og Østermarkhallen i Aars har nu 50.000 kroner til en længe savnet trappelift for brugere af kørestol. Den har byrådet i Aars hidtil pillet ud af det mere end almindeligt hårdt plagede budget. - Nu lover kommunen dog at hjælpe med etableringen af trappeliften, registrerer medlem af bestyrelsen i Lions Club, Leif Ervolder. Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, SSP, får resten af fødselsdags-donationen fra de lokale løver: 36.000, der alt andet lige er øremærket et større, forebyggende projekter for elever i de ældste klasser og deres forældre, der får tilbudt to foredragsholdere med en vis tyngde i den hjemlige, sociale debat. Emne: børn og unges vulgære sprog. - De skal lære at tale pænt til hinanden og andre. Indsatsen kommer dog naturligt til også omfatte misbrug over en bred front, fortæller Leif Ervolder. Lions Club Aars har i 40 år uddelt samlet 1.728.800 kroner, viser jubilæumsopgørelsen. Alene det tradtionelle loppemarked bidrager med 865.700 koner, julelotteriet og banko med 242.000, og indsamlingen af mønter med 45.100 kroner. Løverne står dog også ind i mellem bag arrangementer, hvor det ikke handler om at samle penge ind til godgørende formål. Som den årlige ældrefest i Messecenter Aars I aftes fejrede de 33 medlemmer med påhæng lokalclubbens 40 års fødelsdag på Kimbrerkroen. Finansieret af medlemmernes indbetalinger af kontingent. - Ikke af indsamlede midler. Når vi går til fest, betaler vi selv gildet, og skillelinien mellem privat fornøjelse og den humanitære indsats for andre er knivskarp, understreger Leif Ervolder. - Vi er på ingen måder en loge, der foregår intet hemmeligt, og sådan skal det blive ved med at være.