Skagen

Løverne fra Skagen sender 25.000 kroner

SKAGEN:Der er stor lyst til at hjælpe de nødstedte efter naturkatastrofen i Sydøstasien. I går meddelte Lions Club Skagen således, at de har sendt 25.000 kroner til hjælp i området, og dermed har de lokale afdelinger af Lions Club i Nordjylland ifølge pr-mand Palle Steffensen foreløbig bidraget med cirka 800.000 kroner. - Lions Club har selv afdelinger i det katastroferamte område, som sørger for at vores bidrag kommer videre til de rette personer, så administrationsomkostninger er et ukendt begreb for os i den forbindelse, fastslår Palle Steffensen. Også en lærer i Skagen, Jan Andersen, har personligt valgt at gøre noget for de nødstedte, og han er nu i gang med en indsamling på de større arbejdspladser i Skagen Kommune.

Forsiden