Løvernes konge, version 2.0

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4

Previous Next

"Løvernes konge" er sammen med "Tarzan" de to eneste rigtigt gode Disneyfilm gennem de seneste 20 år. Først med fusionen med Pixar er Disney igen kommet på ret køl, når det drejer sig om at lave animationsfilm, der er anderledes og lidt mere storslåede end gennemsnittet. Nu er den 18 år gamle "Løvernes Konge" blevet støvet af. Der er blevet tilsat lidt 3D, og så sendes den på markedet igen. At give "Løvernes konge" en repremiere er der al mulig grund til, for det er en ualmindelig flot film og en smuk historie. Det er tillgie en vovet film, der tillader de mindste og de mest rørstrømske at tude som pisket en halv time inde i filmen, når Simbas far, den gamle løvekonge, bliver dræbt. Men det går. For filmen ender jo godt. Og det er en film, der er fabelagtigt flot strikket sammen. Den er en smuk, episk fortælling om kærlighed, magt, styrke og sammenhold. Men hvordan holder den her en lille snes år senere? I grunden udmærket. Men den viser også med al mulig tydelighed, hvad der er forskellen på animerede film i dag og dengang: Hold da op, hvor er der meget sang. Hold da op, hvor tegnefilm dengang generelt var fyldt op til bristepunktet med sang. Lige her gode sange. Men for mange. Og hvor er tempoet dog til at følge med i. Det er noget mere roligt end nutidens film. Historien er som sådan en udødelig Disney-klassiker. Her er det og det onde. Her skal den indre helt findes frem. Her skal den kiksede hovedperson gøres til et helstøbt menneske. Her er bedrag og død. Her er hele følelsesregistret. Filmen er lavet før computerens tid, og det ses. Det er et ærkeklassisk, tegnet univers, vi møder. Og så er der jo lige det med filmen, at alle børn har set den. Den har været tilgængelig på dvd lige siden Ruder Knægt lå i vuggen, så den findes på ethvert børneværelse i landet. Så skal man se den? Tjah: Den skal ikke ses for 3D-effekternes skyld. De tilfører ikke andet end grimme briller på næsen og en smule dybde i billedet. Her er det meget tydeligt, at der er tale om en fladfilm, der har fået et opkog i 3D-magernes værksted. Men et godt argument for at tage den i biografen - igen - er, at det store format lige som gør det lettere at blive rørt. At følelserne meget lettere får tag i tilskuerne. Så jo: Giv ungerne en chance for at se filmen på et lærred i stedet for fladskærm. De vil elske det. Og så er det jo en klassiker. Hvilket også betyder, at den kun varer halvanden time. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Løvernes konge" Instruktører: Roger Allers og Rob Minkoff 1 time og 30 minutter, tilladt for alle. Repremiere.