Brønderslev

LOF er klar med en stribe ny kurser

Liberalt Oplysnings Forbund - LOF - er klar med en række nye kurser. Tirsdag 7. januar indledes litteraturaftener med Poul Lybæk. Det er forfatteren Tove Ditlevsen (1918-1976), der er temaet. Det sker i form af studiekreds, debat og lignende. Planen er at gå tæt på mennesket og forfatteren Tove Ditlevsen, ligesom der gåes i dybden med nogle af hendes værker. Lørdag 11. januar indledes et weekend-kursus i møbel-polstring. Det er Torben Bagge Hansen, der er instruktør på kurset, der strækker sig over tre weekender. Der bliver også et mandags-kursus for mænd med Gitte Pagh Schou som instruktør. Kurset strækker sig over ti mandage. Et kursus i pilefletning afvikles i weekenden 5.-6. april. Kurset strækker sig over 16 lektioner. Et andet kursus er planlagt til weekenden 24.-25. maj. Begge kurser ledes af Anne Abildgaard. Der er planlagt tre edb-kurser. Mandag bliver der edb for videregående ved Tine Damtoft. Tirsdag er der edb for begyndere. Endelig torsdag er der edb for begyndere ved Bettina Noes. Edb-kurserne er på Søndergades Skole, mens de andre kurser er på Hedegårdsskolen.

Forsiden