LOF står for aftenens underholdning

Aars 5. september 2002 08:00

LOF kombinerer det praktiske med det underholdende, når oplysningsforbundet i aften inviterer til LOF-aften på Museumscenter Aars. Ikke blot kan de kommende LOF-kursister møde lærerne og få nærmere besked om det konkrete indhold i efterårets kurser. LOF vil ved samme lejlighed præsentere sin nye skoleleder Edith Buchwald. LOF byder også på en let anretning og et ganske gratis kig ind bag museumsmurene. Museumsinspektør Bjarne Nielsen står for den kvalificerede rundvisning, der både kommer omkring udstillingerne og ind bag facaden. Endelig får deltagerne mulighed for at kigge med i den sidste hektiske fase op til åbningen af museets næste udstilling, tekstiludstillingen "Fra Mongoliet".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...