Morsø

LOF Thy/Mors har fremgang

Aktivitetsfremgang på knap 16 procent i 2013

MORS:LOF Thy/Mors holdt for nylig årsmøde på Hotel Vildsund Strand i Thy. I sin årsberetning glædede formand Mogens E. Pedersen sig over en aktivitetsfremgang på knap 16 procent i 2013.

Mogens E. Pedersen mener, at fremgangen blandt andet skyldes ansættelsen af skoleleder Helle Sørensen i 2012 samt en sammenlægning af afdelingerne i Morsø og Thisted kommuner.

- Siden er det kun gået én vej - nemlig fremad, sagde Mogens E. Pedersen.

LOF Thy/Mors kom ud af regnskabsåret 2018 med et overskud på 8.000 kr. og en investering i eget it-udstyr til undervisningsbrug.

Mogens E. Pedersen opfordrede Morsø og Thisted kommuner til at benytte sig af LOF Thy/Mors.

- Der er rigtig mange områder, hvor et samarbejde kunne være en fordel for begge parter, blandt andet IT, kompenserende specialundervisning, vægttab, rygestop og kostvejledning, sagde han og tilføjede:

- Konkurrencen om folks fritidsaktivitet er både hård og mangfoldig. Det er nødvendigt hele tiden at være det hestehoved foran.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst