Loft over ambitionerne

Det er både unge, der vil have en teknisk uddannelse, og voksne, der vælger uddannelse frem for arbejdsløshed, der bliver ramt af den ny adgangsbegrænsning på maskinmesteruddannelsen.

Tommy Laulund Nielsen, Frederikshavn, forventer ikke personligt at komme i klemme, men han har svært ved at se fornuften i uddannelsen skal være sparemål for regeringen. Han er 26 år, har været uddannet elektriker i fem år og haft job på MAN Diesel. Da han blev fyret i den store fabrikslukning sidste efterår, besluttede sig for at læse til maskinmester. - Det er noget mærkeligt noget at skære ned, hvis man vil have unge mennesker til a tage en uddannelse, siger han. Deltagerne på adgangskurset har alle en baggrund som faglærte. En del er helt unge, men der er også mange, som har arbejdet som svende i flere år og kender til at tjene bedre penge end SU'en. - Man skal ville det her, fastslår han. Han og de 25 med-kursister er klar til at gå i gang med den tre-årige maskinmesteruddannelse i januar. - Men de næste hold kan komme i klemme, og det virker ikke rimeligt. Maskinmesterfaget er jo et af de fag med den laveste ledighed, siger han.