Sindal

Loge uddelte 130.000 kr.

HJØRRING:130.000 kr. Det var hvad Logen Sct. Olai uddelte, da logen fejrede sit 50 års jubilæum. Overrækkelsen af de milde gaver fandt sted ved en reception i logens egen bygning, Svanelunden. Her fik logen selv masser af gaver og midler, som de kan bruge til humanitært arbejde. 132 inviterede besøgte receptionen. Logens egne midler gik til følgende: Plejehjemmet Vesterlund: 5.000 kr. Krisecenter for Voldsramte Kvinder: 15.000 kr. Foreningen Kamillus: 20.000 kr. Blå Kors Café, Hørring: 10.000 kr. Nord-bo, Autismecenter, Aabybro: 10.000 kr. Foreningen Rumænske Børn, Sindal: 5.000 kr. Foreningen Rumænske Børn, Hjørring: 5.000 kr. Visens Venner, Hjørring: 5.000 kr. Nyreforeningen Nordjylland: 10.000 kr. Vanførefonden: 10.000 kr. Hjerteforeningen: 10.000 kr. Scleroseforeningen: 10.000 kr. Vellingshøjcentret: 5.000 kr. og Foreningen Sind: 10.000 kr. jb